fredag den 28. september 2007

Dicte og Frederik er kærester

Da vi i mandags var til samtale nede i børnehaven, fortalte de forresten at Dicte var kæreste med Frederik - hun vidste det bare ikke selv, men Frederik har i hvertfald sagt til til de voksne.

Altså hun er da helt modsat moderen, der ventede til hun var over 14 år med at få en kæreste ;)

Hvordan skal det ikke gå fremover???? Jan har altid sagt at vi skulle have et hus med veranda og så skulle han sidde derude i sin gyngestol med et gevær og sikrer sig at ingen mand kommer hans lille prinsesse for nær ;)) Tror vi må få det hus hurtigere end vi aner

mandag den 24. september 2007

Første besøg hos frisøren

I dag prøvede vi så for første gang at få Dicte klippet hos en frisør.

Frisyren blev ikke meget anderledes end den jeg har givet hende de sidste sidste par år.

Nu kan jeg så holde den lidt inden hun bliver klippet igen hos frisøren om 6 månederstid.

jeg fik så også lige bestilt en tid ;)



Og ja - det er mig der sidder med min mobil og tager billedet ind i spejlet, mens Frida (hunden) kigger på. ;)

søndag den 23. september 2007

Drageflyvning i Dyrehaven

I søndags var vi (igen) i dyrehaven.
Der skulle samles kastanier og flyves med lidt drage...og det blev der





søndag den 16. september 2007

Svømmehund eller hundesvømning

En ting er sikker at efter at hun fandt ud af at hun kunne svømme uafhængigt af sin mor når hun fik svømmevinger og bælte på - så har hun ikke været til at styre....








søndag den 9. september 2007

Københavns Brandvæsen

Igen i år, har vi et medlem af Københavns Brandvæsen her i huset....

Købte lige i dag denne flyverdragt til Dicte.
Var nemlig i Malmø for at købe sko her endte med at købe de her overgangsstøvler, i str. 27 - hold op hun bliver stor....

Hun kan også helt selv....

onsdag den 5. september 2007

Overskudsmor

Det er let af være overskudsmor i børnehaven, når det er på en af de to ugentlige fridage man kommer derned.

Valgte at gå til børnehaven frem for at cykle. Havde håbet på at Dicte ville være med på at tage løbecyklen - men nej.
Det var lige ved at blive til en hysterisk pige der mente hun ikke kunne gå pga. ondt i benene. Men det gik dog - og da vi på vejen mødte en dame med en sød lille hund, så gik det hurtigt med at komme over til børnehaven.

Ovre i børnehaven stod der én ansat og skulle give samtlige børnehavebørn (der er to stuer) tøj på så de kunne komme på legepladsen. Da jeg mente at Dicte også skulle skifte til regntøj (der var vådt på legepladsen efter gårsdagens regn) blev jeg og klædte hende om. Lige ved siden af sidder F og M og skal også have regnbukser på. Jeg ser ingen grund til IKKE at hjælpe, og får begge to til at tage deres tøj på.

Pædagogen der har forsøgt at få dem til at gøre det, mens hun stod og hjalp andre børn siger at jeg da kan udvirke mirakler. Det tror jeg nu ikke, men et hvert barn vil nok helst have at focus er på dem når de bliver bedt om at gøre noget. Så vip vap vup så var alle tre børn klar til at komme på legepladsen.

Stod kort og snakkede med pæd'en, og hun sagde det måtte være rart at have så god tid om morgenen så man kunne spendere 10-15 minutter med lige at hjælpe (for selv om hun da klarede det flot - så syntes jeg at jeg for børnenes skyld lige burde give en hånd). Ja jeg klager ikke - det er da rart at have den tid der er nødvendig. Men det har jeg nu også normalt i dagligdagen, for vi er så forfærdelige så vi kommer meget sjældent for sent ud af døren - og der er altså indberegnet tid til at få en ordentlig aflevering i børnehaven.

Hun kom dog med en sjov/underlig bemærkning - som jeg nok lige vil have uddybet når vi skal til samtale dernede den 24. sep. Nemlig at Dicte var begyndt at vise følelser dernede...... hun skyndte sig dog at sige at det ikke var noget vi skulle være nervøse for, men det er da lidt underligt..... Jeg vælger dog at se det som at hun først nu er helt tryg ved stedet - hun har trods alt kun været der siden 1. juni. og af den tid har hun været 3 uger på ferie.

Men som sagt - en dejlig overskudsmorgen.

tirsdag den 4. september 2007

lørdag den 1. september 2007

Sommerens sidste badetur

Vi gatecrashede sommerfesten i Dictes gamle institution. Og som sidste år gik turen ned til Furesøen.



I år var vi forberedte, og havde taget håndklæde med der ned. For vi kender jo vores barn, og hun EEEEELSKER at bade..

Så selv om mange nok ville mene at vi har efterår eller noget der minder om det i DK, så mente børnene her noget andet....