mandag den 26. november 2007

Lidt billeder af øglen


Dicte - en normal 3 årig

Siden Dicte startede i den nye børnehave, har der kun været lovord og ros til hende. Og det er jo skønt. Og Dicte har jo hele tiden været super glad for at gå der. Allerede efter en måned da vi var på ferie, ville hun jo gerne i børnehave.

Nå men det har ændret sig, nu siger hun ret ofte at hun altså ikke vil i børnehave, og vi undrede os lidt over hvad der kunne have forårsaget denne ændring.

Allerførst spurgte jeg medhjælperen om Dicte var glad stadigvæk og om det gik godt. Ja, ja ingen problemer hun leger med alle.... hmmm tænkte jeg, så må det jo bare være fordi hun lige vil høre om hun måske kunne få sin vilje.

Men så en dag da jeg hentede Dicte fortalte pædagogen fra stuen, at Dicte havde ændret attitude derovre. Hun var blevet helt som alle de andre 3 årige. Lige så fræk, og ustyrlig, og alt det der.... Det var faktisk lidt af en omvæltning for dem, for det havde de jo aldrig set fra Dicte (og hun har jo snart gået der i 6 måneder).

Og så var det jeg sagde: Det er sjovt, for hun er begyndt at sige at hun ikke vil i børnehave, og vi kan ikke finde ud af hvorfor. Og så sagde den klog pædagog:
Det er da fordi hun er begyndt at få mange flere irettesættelser herovre - og det er da ikke sjovt.

Så der var en naturlig forklaring på det, godt at man stadigvæk har pædagoger i børnhaverne, for ellers var der jo lidt viden der gik tabt.....

lørdag den 17. november 2007

Fuglefjæs

Det tog mig lidt tid at fange den her.......

Dicte render rundt og synger/siger følgende:

Fuglefjæs
Gå hjem og tør din næs'
Tør den godt
For den er fyldt med snot

Syntes egentlig det var meget sødt og sjovt ind til det gik op for mig at jeg nok skulle udskifte fuglefjæs med tudefjæs......

For helvede min unge er kun lige fyldt 3 år....... og allerede nu kommer hun hjem med sådanne ting fra børnehaven...

onsdag den 14. november 2007

Ved tandlægen

De her bisser var ved tandlægen i dag.

Grunden til at vi overhoved bestilte tid var at hun havde slået en lille flig af den ene fortand. Men Dicte blev kigget efter - tænderne blev kigget på og talt, og alt så fint ud. Et lille smule krydsbid i højre side, som hun forventer retter sig ud.

Vi børste tænderne flot og ingen huller (det havde jeg heller ikke hverken forventet eller frygtet), så vi bliver indkaldt næste gang om.....15 måneder...... hold da helt op de er da ikke kede af det herude på landet. Hun undskyldte det med at de havde så meget at lave, og at vi selvfølgelig bare skulle ringe hvis vi havde noget.

Bare rolig små venner - det gør jeg skam også... altså ringer hvis der er noget.

lørdag den 10. november 2007

Svømning med far

Det har jo hidtil været mit job at gå til svømning med Dicte, men de sidste to gange har farmand måttet være standin.

Tror de hygger sig - denne gang var Frederikke der igen. Så nu kunne de svømme rundt og råbe: Min far hedder......

Det sjove var at jeg lå derhjemme og sov imens og faktisk drømte at det var en kvindelig "substitut" for den normale lærer, og gæt engang det var der ......