mandag den 30. april 2007

Hvordan ser jeg ud?.... Godt!!!!

Dicte forstår sandelig at starte dagen på den mest positive måde.

I morges da vi stod og skulle afsted stod hun inde på sit værelse, og jeg pludselig hørte nedenstående replik....

Hvordan ser jeg ud????? Godt!!!!

Så nej det var ikke mig - men min fantastiske unge.

Jeg var flad af grin og måtte hen og skrive det på køleskabet, for ellers ville jeg da glemme det i løbet af dagen - og sådan en kommentar fortjener at blive husket.

Hun har ellers været et præmiebarn i denne weekend.

Fredag var vi nede i haven fra vi kom hjem fra vuggestue, og til klokken 22.30 hvor hun kom hen og sagde: Nu vil jeg gerne op og sove. Jamen selvfølgelig mit barn nu går vi.

Ind til da havde hun bare leget og leget (og spist selvfølgelig) med Alexander nede fra 2. sal. I 5,5 stive timer og ikke en konflikt eller noget fra de to.

Det tog 15 minutter så sov hun - SØDELIGT.

Søndag fyldte Alexander så 3 år - og det blev selvfølgelig fejret med fest, og da det nu var godt vejr så blev det holdt i gården.

Og hvad gjorde Dicte??? Hun inviterede lige sig selv med - og så fortsatte de to hvor de slap i fredags......

De fandt endda ud af at de kunne skubbe hinanden på gyngen - skiftevis - så de begge fik tur.....

Hold op hvor var de søde. Det er vist det nærmeste man kan komme kærester i en alder af 3 år.

Til alt held behøver vi ikke at være kede af at vi flytter herfra pga. dem - for de er også nødt til at flytte, så hvad enten vi var blevet eller ej så var Alexander flyttet om 2-3 måneder.

Håber virkelig vi finder nye gode venner til Dicte (det gør vi - det er jeg sikker på).

Knus alle sammen

Katja - der endelig har sin mandags fridag igen. Ikke at der er meget fridag over den - men lidt tid ved computeren har jeg da.

Ingen kommentarer: