Et fantastisk barn....

I torsdags havde vi besøg fra Sverige, og for anden gang på 3,5 år kunne vi se (og høre) på vores afkom at hun var træt. Det betød så at vores restaurants besøg blev noget kortere end forventet.

Så det var lidt med "bævende" at vi fredag tog til Jans brors 30 års fødselsdag. Men alle bekymringer blev gjort til skamme.

For det første sad præmiebarnet mellem mig og hendes farfar - og farfar har jo en stor (meget stor - tror næsten han er favorit bedsteforælderen) hos Dicte, så jeg havde rimelig stor aflastning under middagen. Og selv om klokken var over 21, før end vi var færdige og på vej tilbage til farmor og farfar. Og barnet var bare i godt humør, og uden problemer fik vi børstet tænder på hende og lagt hende i seng. Det skal fair nok siges - at det max to 5 minutter før end barnet sov - TUNGT.

Men al den festivitas (godt garneret af en grim hoste og snotnæse) gjorde så at ungen i nat, vågnede samtidig med at vi var på vej i seng, og så endte hun så med at ligge inde på gulvet hos os. Og selvfølgelig vågnede hun allerede klokken 6 (Jan sov dog fra den første halve time).....

Og selvfølgelig var det mor og far der måtte sove til middag søndag, for barnet gad selvfølgelig ikke. Forhåbentlig bliver natten i nat bedre end gårsdagens.